Om Os

Ebdrup Forsamlingshus er 200 år gammel og har tidligere fungeret som skole for byens børn. De sidste 50 år har huset været byens forsamlingshus  til alle sociale sammenkomster.

Der bliver holdt alt fra dåb til begravelse. Derudover afholdes mange kulturelle arrangementer som f.eks. byvandring, foredrag, Sankt Hans, sommerfest, høstfest, julefrokost, børnekomsammen, brætspil  m.m.

Den ældre generation har selv gået på skolen og kan fortælle mange anekdoter fra den tid. En del af byens borgere har stor tilknytning til det lokale egnsarkiv. De unge hører mange gode fortællinger om konefester, høstfester og andre festlige begivenheder. Kirken har også en stor tilknytning til byens hus.

Den nye tilflytning af unge til byen og den øgede børnetilvækst skyldes især tilknytningen til byen og samværet med hinanden.